New kid on the Blog …

..”Det ville være rigtig godt hvis dit første indlæg er en velkomst til din blog, sagde de..” 

Jamen det vil jeg da så prøve, så nu vil jeg begive mig ud i den ædle kunst – at blogge. 
Hvem er Nogen? og hvem er Mor?  

Lad os starte med Mor!.. 
Hvem er jeg? tja det har jeg også spurgt mig selv om temmelig mange gange efterhånden! Men jeg kan da altid starte med det faktuelle jeg hverken kan eller vil (måske lidt alderen) løbe fra! 
Mit navn er Julie Ida Møller Nielsen (Langt! – I know, jeg er gift). Jeg kom til verden en eftermiddag i Marts for 26 år siden. Til daglig husere jeg i Rødovre, som for indfødte Københavnere nærmest er provinsen (alt vest for Valbybakke er landet), men for mig som bonderøv (jeg er født og opvokset på Lolland), er det den helt perfekte kombination af “landlig idyl”, grønne områder og tilstrækkeligt med offentlig transport, som af og til kan transportere mig ind på den “rigtige” side af Valbybakke, så jeg kan få et sus af storbyen!  
Jeg er gift med Morten, som jeg for ca. 2,5 år siden swipede “right” til, og traadaaaaah!!!!!! Der var et match! Så drak jeg mig mod til og skrev til ham (selvom det jo altid er fyren der skal skrive først – NOT), og her er vi idag! 
Sammen har vi de omtalte – nogen – som er Elliot Storm fra Januar 17′ og Alma Ida fra September 18′. 
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder på en af landets mest specialiserede Infektionsmedicinske afdelinger, når jeg ikke er på barsel … 
Jeg er ikke bange for at sige ting højt og derfor vil der indimellem også komme indlæg om desværre stadig tabubelagte emner som psykisk sårbarhed. Jeg har nemlig selv en smugle (læs: en del) erfaring at trække på fra mit eget liv. Dette vil blive krydret med humor, selvironi og lettere sarkasme. For selvom det er sårbare emner, så er det min personlige fortælling og hvis ikke jeg havde min humor og selvironi så havde jeg et meget kedeligt liv! Der skal altid være plads til smil og latter! 

Nå men nok om mig! .. Hvem er så de der nogen? 
Egentlig er de overhovedet ikke “bare” nogen, de er mine børn! Mine børn som jeg elsker fuldstændig betingelsesløst helt op til månen og endnu længere ud i universet! Så fik vi det slået fast! Så nogen er altså ikke fordi jeg ikke kan forholde mig til mine børn, ikke elsker dem, eller noget som helst andet. Nej nogen opstod for mig da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Elliot. For lad os bare være helt ærlige, det var ikke rigtig meningen at jeg skulle have børn lige der! Det var jeg helt overbevist om at jeg på ingen måde var klar til! Jeg kunne knapt håndtere weekendens tømmermænd, som efterhånden var begyndt at vare til Tirsdag eftermiddag, så hvordan skulle jeg så kunne håndtere at være nogens mor? .. 
Det fandt jeg da så heldigvis temmelig hurtigt ud af at håndtere og den nogen som havde valgt mig som sin mor, viste sig at være den mest fantastiske søn man kunne forstille sig (hvis vi lige ser bort fra kolikken)! 
Den anden nogen, som viste sig at være min datter Alma, skulle heller ikke fra start af gøre livet nemt for sin mor. Inden jeg overhovedet kunne tisse de 2 famøse streger på den der pind, så nedlagde nogen vol.2 mig med så voldsom kvalme og opkast, at jeg måtte indlægges til gentagende væskebehandlinger. Kvalmen og opkastningerne varede ved hele min graviditet og samtidig vandt jeg så også bækkenløsning, så jeg skulle humpe rundt på krykker og føle mig som en invalid. 
Så det der med at graviditet ikke er en sygdom, det er i ordets forstand også sandt nok, men er du gal man kan blive syg af de ting en graviditet også kan føre med sig! 
Jeg hader at være gravid! … Men jeg ord kan ikke beskrive hvor højt jeg elsker de nogen som valgte mig som deres mor!.. 

Jeg vil lave oplæg når den 2 årige tornado og lillesøster tillader det, og når alenetiden ikke skal bruges på et langt varmt bad eller en fredelig tur i Netto! 
Jeg håber du som læser vil sidde tilbage med følelsen af at du ikke er alene og et smil på læben!  
 
God læselyst! 
Kærligst Julie alias Nogensmor

De nogen som det hele handler om!

Skriv et svar