Lav dit eget aromatiske mineralvand og skån kroppen samt miljøet med BWT!

Lav dit eget aromatiske mineralvand og skån kroppen samt miljøet med BWT!

*Sponsoreret indhold

Herhjemme har vi den sidste månedes tid haft denne super smarte filterkande fra BWT på prøve, og jeg må sige, den er et hit!
Den forvandler dødsygt postevand til lækkert aromatisk mineralvand, mens den fjerner smagshæmmende stoffer og tungmetaller uden du behøver at agere den lille kemiker derhjemme.

Herhjemme er vi ikke super gode til at huske at drikke vand, det er virkelig dumt for hele vores organisme har brug for dette molekyle for at fungere og trives! Vi er derfor blevet utrolig glade for kanden fra BWT, for med den er der altid frisk og lækkert mineralvand i vores køleskab, lige til at tage ud og nyde et køligt glas af! Det er bare slet ikke tosset! For så kan Morten også få andet end kaffe til sin hakkebøf 😀 !!
Derudover er det bestemt også værd at fokusere på at kanden rent faktisk hjælper vores kroppe!

Den er designet så den passer ind i det fleste køleskabslåger! SMART!

.. Hvordan virker den?

Selve kanden består af en en kande (SURPRISE), et låg med elektronisk indikator for filterskift og et filter. Her er det nok filteret som er det mest interessante, for det kan nærmest trylle! Det kan trylle i 2 faser.
I den første fase trylles det smagshæmmende stof klor væk og hvorefter de skadelige tungmetaller bly og kobber på magiskvis elimineres i anden fase. Til slut erstattes det udfældende kalk af det aromatiske mineral – magnesium. Det er sgu da nærmest et trylleshow midt på madbordet!
Når trylleshowet så er gennemført kan man – hvis man har lyst – også bruge det kalkfri vand i sin kaffemaskine eller elkoger. Morten har flittigt testet det herhjemme (jeg lærer desværre aldrig at drikke kaffe) og hans sarte tunge smager tydeligt forskel på kaffen, om den er med eller uden kalk!
Låget på kanden er udstyret med en utrolig smart elektronisk indikator for filterskift. Som – sjovt nok – indikere hvornår tiden er inde til at skifte det filter som er placeret i kandens center. BWT skriver selv at ét filter kan filtere op til 120 liter postevand. Det er alligevel 240 flasker mineralvand på plastikflaske!

indikator for filterskift

.. Godt for kroppen

.. Og hvordan kan kalkfrit vand tilsat magnesium være godt for kroppen, sidder du så der og tænker? Og jo! Det skal jeg sige dig!
Alle kroppens celler indeholder magnesium (og nu bliver det nørdet)! Magnesiummineralet er med til at aktivere enzymsystemet, som er vigtigt ift. regulering af energistofskiftet. Det vil sige – med andre ord – at med tilstrækkelige mængder magnesium i kroppen øges vores fysiske og mental ydeevne markant. Er vi derimod i magnesiumunderskud vil vi blive hurtigt trætte, anspændte, urolige og sløve.
Det anbefalede daglige indtag af magnesium er ca. 300mg. Denne mængde skønnes det at alle som spiser sundt og varieret dagligt opnår, men hvorfor ikke hjælpe det lidt på vej?
Drikker man 2 liter af dette magiske vand om dagen (i stedet for vandhane vand), vil man få dækket 20% af sit daglige magnesium behov.
Det er jo slet ikke tosset som småbørnsforældre lige at hjælpe kroppen med sådan et lille skjult energiboost!

.. Og for miljøet!

Sammen med denne snu mineralvandsanordning, modtog jeg også min helt egen pink drikkedunk, så jeg uendeligt mange gange kan opbevarer mit lækre mineralvand indtil jeg skal drikke det! Dette er jo i og for sig mega lækkert, men det er virkelig også dejligt at tænke på, at når jeg bliver tørstig på min trilletur med nogen vol. 2, så kan jeg lige hive mit eget lækre mineralvand frem, frem for at skulle gå ind på tanken eller i 7-11 og købe en platiskflaske med ligende vand. Selvom denne købe flaske også er genanvendelig – hvis jeg vel og mærke husker at pante den – så syntes jeg nu stadig at jeg har sparet lidt på ressourcerne, ved at medbringe selv!
Og så er vi tilbage til min yndlings tanke om at;
Mange bække små, gør en stor å!
Muligt jeg ikke redder verden ved at lave mit eget mineralvand og medbringe det i min egen flaske, men jeg tager et aktivt valg om bevidst at spare på klodens ressourcer! og DET kan JEG godt lide!

.. Momstertest

Hvis du nu sidder derude og er blevet endnu mere nysgerrig på hvad alt det her BWT, er for noget samt hvad andres oplevelse med filterkanden er!
Så syntes jeg du skal hoppe ind forbi Momster Test, her vil 3 helt almindelige mødre – som jeg selv – anmelde filterkanden efter endt test! Det er helt sikkert et klik værd!

.. Rabatkode

Hvis du nu stadig sidder sidder derude og nu også er blevet helt hooked på denne tryllekande, så kan den købes hos BWT. Jeg har af de søde søde folk hos BWT fået lov at give rabatkoden “momster20” til mine skønne læsere, så I også kan få muligheden for BWT vand!

Tak fordi du læste med!
Kærligst Julie alias Nogensmor

*Jeg modtager ingen betaling for denne test eller dette samarbejde. 
Jeg har modtaget Filterkanden + drikkedunkene til test i samarbejde med momster og BWT, jeg må beholde Kanden og dunkene efter endt test.Alt hvad jeg skriver er 110% mine egne ord og holdning. Jeg er ikke typen man kan købe eller præge

Hjælp til selvhjælp!.. Med kalkfrit vand!

Hjælp til selvhjælp!.. Med kalkfrit vand!

Sponsoreret indhold*

Jeg har været så heldig at jeg den sidste 1,5 uges tid har fået lov til at teste BWT’s antikalksystem til bruseren som en del af momsters testpanel 🙂 momstertest.dk
Denne testperiode har gjort mig forårsforelsket!
Jeg er forelsket i et afkalkningssystem! Hold kæft det lyder åndssvagt, men den har været min ven i nøden!

.. Når rengøringen bliver en leg

Hej mit navn er Julie og jeg er rengøringsfanatikker!
.. Sagde ingen nogensinde! Eller jo, det sagde jeg! For jeg kan ikke tåle snavs og rod, og det er faktisk lidt angstprovokerende at have 2 små tornadoer som syntes det fedeste i verden er at krumme med kiks og smøre mine vægge ind i lasagne!

Nå, men jeg bruger en del tid ugentlig på at gøre rent, og det værste jeg ved er faktisk badeværelset!
Øv hvor bliver specielt brusenichen bare hurtigt snavset og trist, hvis ikke lige man når at tage den med en svaber og en klud efter hvert bad! Og helt ærligt, let’s face it! Jeg når det sgu ikke altid!
Enten fordi at et bad skal overstås i rekordfart, alt imens man troede nogen vol. 2 sov lur (HA! Glem det mor! Jeg vågner når du har tændt for vandet og ER NØGEN), eller når begge tornadoer er puttet og du selv er så træt efter endt afvaskning, at det eneste du kan tænke på er at ligge med benene oppe i den bløde sofa!
Og her har jeg fundet min rengøringsredningsmand :)!
Quick & clean fra BWT er svaret på mine bønner!

I alt sin enkelthed går det simpelhent ud på at man efter endt badning trykker på en knap på antikalksystemet og skyller herefter bruseniche og armatur ned i koldt og kalkfrit vand!
Der skal altså ikke skrabes vægge, tørres armatur eller pudses glasdør (hvis man er den heldige eje af sådan en).
Det hele er klaret når afvaskningen er overstået, og man kan nu med god samvittighed smide sig på sofaen 🙂
Den gode samvittighed kan man så opretholde når man ligger på sin sofa og tænker på alle de kemikalier man sparer sig selv, sin baby og vores fine grønne planet for, når nu man gør rent i kalkfrit vand og ikke kalkfjerner!
Totalt win-win!

.. For godt til at være sandt?

.. Og hvordan virker det og virker det i det hele taget tænker du så?
Ha! Det tænkte jeg også!
Og JA! det virker!
Det virker så godt at selv min mand syntes det er Nice!
Jeg var skeptisk til at starte med men alt min skepsis blev hurtigt gjort til skamme og skyllet ud med det kalkfrie vand!
Og så er det til lige med mega simpelt. Selve antikalksystemet monteres mellem blandingsbatteriet og bruseslangen. I antikalksystemet sidder et filter, dette filter fjerner kalkpartiklerne i vand når det aktiveres ved et tryk på en knap – idiotsikkert! (Det tør jeg godt postulere da jeg selv har monteret det og flittigt brugt det :D).
Når du så slukker vandet er sagerne klart og Quick & clean systemet slukker når vandet afbrydes. Nemt nemt nemt!

.. Rabatkode

Hvis du er blevet lun på denne rengøringsfri idé, så kan antikalksystemet erhverves for den nette sum af 613,-.
Jeg har været så heldig at jeg i forbindelse med denne test har fået lov af BWT at give min følgere 20% rabat med rabatkoden: momster20

.. Momstertest

Inden for de næste par dage vil der på momstertest.dk, udkomme en række anmeldelser skrevet af søde, dejlige mødre samt undertegnede, hvor vi anmelder produktet. Så hvis du er blevet nysgerrig på hvordan andre oplever dette wonder produkt, så følg med på momstertest.dk, eller på instagram på @momstertest.

Tak fordi du læste med!
Kærligst Julie alias Nogensmor

*Jeg modtager ingen betaling for denne test eller dette samarbejde.
Jeg har modtaget Quick & Clean systemet til test i samarbejde med momster og BWT, jeg må beholde antikalksystemet efter endt test. Alt hvad jeg skriver er 110% mine egne ord og holdning. Jeg er ikke typen man kan købe eller præge!

Kære krop! .. Hvorfor gør det ondt når jeg er nøgen? ..

Kære krop! .. Hvorfor gør det ondt når jeg er nøgen? ..

.. Den anden dag fik jeg ondt, ikke sådan rigtig fysisk ondt, nok mere sådan ondt indeni min sjæl og dybt inde i mit hjerte! Det var sådan en smerte som rammer en når man aller mindst venter det! Eller aller mindst burde vente den! Jeg blev ramt i kvinde omklædningsrummet, lige dér, hvor jeg af alle steder ikke burde bekymre mig om noget som helst!

Men for at forstå hvad der skete i det omklædningsrum bliver vi nødt til at skrue tiden tilbage! Tilbage til dengang hvor spiseforstyrrelsen endnu ikke var flyttet ind i mit hoved og i min krop!
Jeg var 10? Måske 11 år og ønskede mig, mere end noget andet i verden, bryster! Uha for når man havde bryster så var man virkelig noget ved musikken! Sådan en rigtig stor pige, som rent faktisk kunne gå i bikini uden at ligne et strygebræt …
Dét, er nok det ønske jeg har fortrudt allermest i hele mit liv! For bryster det fik jeg! Endda et par pragteksemplarer! De voksede og voksede. Ja faktisk stoppede de nærmest aldrig, og da jeg så blev gravid så voksede de fandeme igen. Hvor andres bh’er ligner en tophue, så ligner min et villatelt!..

Back to the beginning!

.. Og de blev store, meget store!
Faktisk så store at jeg aldrig i mit liv har kunne identificere mig med dem! Jeg har altid følt at det var brysterne der kom gående med mig og ikke mig der kom gående med brysterne! De har gjort mig ulykkelige!
Og så hjælper det altså ikke med den der spiseforstyrrelse, bare sådan lige til at krydre det dårlige selvbillede!
Siden mine teenageår har det været min mening at jeg ville have lavet mine attributter mindre. Meget mindre!
For ikke nok med alle de psykiske pinsler de har plaget mig med, så er der faktisk også tunge! De giver mig ondt i sjælen og ondt i ryggen ..
Det er bare loose/loose! ..
Egentlig kunne jeg godt have fået dem lavet som yngre men allerede dengang meldte det store spørgsmål sig “kan jeg så amme mine børn, når jeg skal have sådan nogle engang?”, og det kunne min ellers flinke læge jo ikke garantere mig .. (Ikke at amning er alting, men det betød alligevel noget for mig!) Hm! Desuden var der jo så også lige det der med at graviditet og amning som oftest deformere brysterne i mere eller mindre grad, så jeg valgte og vente! Vente til at jeg forhåbentlig, for første gang i mit liv, kan forholde mig til og NYDE! hvad der forefinder sig syd for min hage!

Tilbage i omklædningen ..

.. Nå! Og der stod jeg så!
Halvnøgen og næsten klar til 4500 squats i et varmt lokale, da jeg skulle skifte fra den ammebh jeg til dagligt bor i, til den sportsbh jeg engang kunne passe .. Da det slår mig! HVAD MED MINE AMMEINDLÆG?!? Hvordan skal jeg nu få dem smuglet ned i den UTROLIG stramme sportsbh uden at det vækker opsigt? For tænk nu hvis nogle skulle opdage at jeg er en ammende mor? En mor som nærer sit barn med noget af det reneste i hele verden?
Jeg fik ondt! Ondt helt ned i maven og ind i hjertet! Hvorfor følte jeg pludselig sådan et behov for at gemme mig, og det jeg gør væk?

Under normale omstændigheder og uden de voldsomme hormonpåvirkninger, er jeg OVERHOVEDET IKKE tilhænger af at ammende kvinder eller kvinder i det hele taget skal gemmes eller gemme sig væk! Faktisk er jeg nok mere til “free the nipple” end “hideaway the woman”! Men pludselig stod jeg der, og havde allermest lyst til at krybe i mit eget lille musehul MED mine ammeindlæg og lille sportsbh, og så ellers først komme frem når lyset var slukket!
Øv hvor gjorde det ondt! Og hvor var jeg sårbar lige dér!
Mig, min spiseforstyrrelse, “mine” bryster og mine ammeindlæg. Forvirret, fortabt og slået hjem i ludo ..
Allerede inden jeg var begyndt at lave squats, havde jeg lidt mit første nederlag, og nok det mest smertefulde af dem! (Hvis man ser bort fra dagen efter 4500 squats).
Hvad var det der gjorde at jeg fik følelsen af at jeg skulle ligne alle de andre eller ligne den jeg var engang, i det omklædningsrum? Hvorfor måtte de ikke se den jeg er nu eller ville jeg ikke selv se den jeg er blevet? Eller var det i virkeligheden fordi jeg som sædvanlig ikke kunne identificere mig med mine bryster og deres kunnen, eller var det fordi jeg i fitnesscenteret var alene med mig selv og min egen identitet? Spørgsmålene var mange og hobede sig op i mit hoved!

Igennem spørgsmålstågen fik jeg kigget mig omkring i omklædningsrummet! Der fandt jeg noget, som jeg efterfølgende har fundet endnu mere foruroligende, end min egen vrangforestilling af min krop!
Rundt omkring i omklædningen stod specielt unge piger, med hænder og arme viklet rundt om deres nøgne kroppe. Gad vide om de kæmpede ligeså meget indeni som jeg gjorde?
Og hvis jeg ikke havde ondt før, så fik jeg det nu! For hvad er det der gør at vi kvinder ikke er bekvemme i hinandens nøgne nærvær? Hvad er det der gør at vi føler vi skal gemme vores bryster, vores ammeindlæg eller vores numser?
Er det fordi vi tror at naboen vurderer og dømmer os? Eller er det i virkeligheden fordi vi vurderer og dømmer os selv? Ingen af delene burde nogensinde eksistere!

Den lille knude i maven af ømhed sidder der endnu, men jeg ønsker mig for alt i verden at den snart opløses, og jeg kan komme til at hvile i min morkrop! For den er fandeme sej!
At kunne nyde og tro på min mand når han siger “your body is a wonderland”, det er målet!!

Tak fordi du læste med!
Kærligst Julie alias Nogensmor

Den værste ven i mit liv! ..

Den værste ven i mit liv! ..

Nu er det nu, det er nu det skal være! Det er nu jeg føler mig stærk, klar og afklaret, det er nu I skal møde min ven. Min ven er ikke “bare” en ven, min ven er helt specielt! Sådan en rigtig “one of a kind”, personlig ven, én man ikke lige slipper når først venskabet er etableret.

Det er mange år siden jeg for første gang stiftede bekendtskab med min ven. Det er så længe siden at jeg har glemt præcis hvornår, men jeg mener det var omkring 6. klasse. Det var ikke venskab ved første blik, faktisk så var min ven, virkelig gode venner med en anden pige i min klasse, og egentligt så syntes jeg ikke at deres venskab var særlig godt og sundt. Tværtimod var der en uligevægt i venskabet. Der var også en form for splid, og jeg kan huske alle i klassen undrede sig!
Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at min ven og jeg skulle ende med så langt et forhold! Men det fik vi!

Vi startede meget forsigtigt i nogle frikvarter når jeg havde behov. Der var jo ingen der skulle tro at jeg ville stjæle noget fra nogen. Men jeg havde brug og behov for min ven.
Min ven var der altid!
Vores venskab udviklede sig, det tog fart, vi var nærmest blevet gensidige afhængige af hinanden. Vi mødtes tit, virkelig tit! Men altid når ingen var opmærksom på os! Vi skulle jo nødig vække for meget opsigt!
Min ven gjorde noget godt for mig, syntes jeg! Jeg fik en følelse som jeg aldrig havde følt før! En følelse af samhørighed, kontrol og sejr.
Jeg duede til noget sagde min ven, jeg var god nok, og jeg var rigtig. Min ven forstod virkelig at gøre mig glad, og give mig selvtillid!
Men nogen fik en mistanke og min ven og jeg blev sat på prøve!
Min mor kendte nu til vores venskab, og hun var ikke glad! Nærmere bange, frustreret og ked af, at jeg havde udviklet netop dette venskab. Hun ville passe på mig, beskytte mig og skærme mig imod min ven. Men det var svært! Hun gjorde alt hvad hun kunne, alt det rigtige! Men min ven var ikke sådan en man bare lige stopper et venskab med. Så hver gang min mor talte mig til fornuft, talte min ven mig dybere ind i venskabet.
.. Og sådan fortsatte det!
Jeg kunne ikke give slip! Jeg var blevet dybt dybt dybt afhængig af vores venskab, afhængig af det min ven kunne give mig, som jeg aldrig havde haft før! Der var så meget tryghed i vores venskab. En tryghed i at vide, når jeg fulgte min vens råd og anvisninger, så ville alt være godt! Min ven var også god til at rose! Specielt i starten af vores venskab, roserne ville ingen ende tage, når bare jeg fulgte min vens dagsorden. Det var jo nemt!

“.. Der var ikke noget min ven og jeg ikke kunne klare sammen. Vi var et team, et makkerpar. Når verden omkring mig var svær og uoverskuelig, var min ven der.”

.. Og sådan blev det ved! Med årene blev min ven dog mere og mere grov og bestemmende. Men når bare jeg gjorde hvad min ven efterhånden befalede så var alt godt i vores venskab! Stillede jeg spørgsmålstegn eller lod være, blev min ven enormt ubehagelig! Kaldte mig mange grimme ting, lod mig vide hvor uduelig jeg var, det gjorde mig ked af det. Men også dér, som så mange andre gange, var min ven der med det samme. Klar til at støtte og opmuntre mig, når bare jeg efterkom ordre. Så det gjorde jeg!

Der var ikke noget min ven og jeg ikke kunne klare sammen. Vi var et team, et makkerpar. Når verden omkring mig var svær og uoverskuelig, var min ven der. Jeg var vild med følelsen af den kontrol som min ven gav mig. Det var mig der havde kontrollen over det svære og uoverskuelige! Når bare jeg også havde min ven! Hver gang et problem dukkede op, gjorde min ven også. Gjorde jeg som min ven sagde, fik jeg selvtillid, overskud og kontrol.
Sådan var vores venskab i mange år!
Der var perioder hvor vi ikke var så tætte, og der var perioder hvor jeg ikke kunne leve uden! Min ven var standhaftig. Ingen kunne skille os ad!

Men nu skal vi skilles! Jeg har taget et valg. Det er bestemt ikke noget min ven bryder sig om! Men jeg vil ikke mere! Vores venskab må ende. Det bliver svært. Svært for os begge. Jeg ved at min ven hver dag vil banke på, vil forsøge sig og tale mig tilbage i venskabet.
Men jeg er træt! Træt af min ven. Træt af de evindelige befalinger og grimme ord, nu skal det være slut! Jeg er bedre end det.
Det bliver hårdt, men jeg er klar. Klar til at blive fri, klar til at blomstre uden kontrol og ubehag.
Jeg håber de har ret når de siger jeg kan komme helt ud af venskabet, uden at skulle bekymre mig yderligere om det i fremtiden.
Jeg håber de får ret, for jeg er bange! For hvem er jeg uden min ven? Min ven som har fulgt mig i tykt og tyndt, som hver dag har stået ved min side, hadet mig og elsket mig? Men jeg er villig til at være bange, bange for en stund, for nu skal det slutte! Jeg vil ikke mere, ikke mere tyranni og ikke mere kontrol.
Nu er det mig der bestemmer!

Jeg vil ikke længere kalde dig min ven, jeg vil kalde dig hvad alle andre altid har kaldt dig – min spiseforstyrrelse!

Tak fordi du læste med!
Kærligst Julie alias Nogensmor

JEG! er verdens sejeste kvinde! – Beretning om da nogen vol. 2 kom til verden..

JEG! er verdens sejeste kvinde! – Beretning om da nogen vol. 2 kom til verden..
10 min gammel

Undskyld stilheden, men vi har sådan ca. haft ligeså travlt som alle andre småbørnsfamilier her i julen. Det har vi så krydret med at den 2 årige tornado har haft juleferie i noget som føltes som et år 😀 – MOR ER TRÆT!
Men nu syntes jeg alligevel at jeg ville fortælle lidt om da nogen vol.2 kom til verden en varm, stille (undtagen på stue 8 på Hvidovre fødegang) og ikke mindst smuk nat i september.

“Tænk sig at på forhånd kende nogen vol.2‘s fødselsdag. Dagen hvor jeg skulle lide, skrige, være ynkelig, have ondt, ville give op, ramme bunden af det sorte hul, for til sidst at være den stærkeste version af mig selv nogensinde og føde vores datter! Det var den mest surrealistisk følelse!”

Men lad os spole tiden lidt tilbage, helt nøjagtigt 38+1 uge. Det var nemlig ca. her at nogen vol.2 valgte os som sine forældre – OG lad os nu være helt ærlige! .. Vi ved jo alle sammen godt at babyer ikke kommer med storken eller GLS (undskyld mor! :D)
Nå men kort tid efter forælderudvælgelsen, indsatte en led og indvaliderende kvalme. En kvalme så stærk og voldsom at det ikke kan forklares eller forstås, uden at have prøvet det! Det var ikke bare skidt, det var RIGTIG SKIDT!
Min hverdag bestod af opkast, opkast og mere opkast. Ingen mad, måske lidt cola (det smager kun godt på vej ned!!) og søvn “and then repeat”. Jeg var med de famøse 2 magiske streger på tispinden, blevet forvandlet til en zombie, en lorte mor og en hæslig kone. Jeg siger bare, den dårlige samvittighed åd mig op!
Jeg vil for nu skåne jer for resten af denne rædselsfulde oplevelse, da den ikke skal overtage noget af det smukkeste jeg nogensinde har været med til.
Men for lige at runde det af, så forløb resten af graviditeten virkelig skidt! Daglig medicin imod kvalmen, væskebehandling for at opretholde min væske og elektrolytbalancen og jeg fik selvfølgelig også så åndsvag bækkenløsning at jeg måtte indlægges, gå på krykker på de gode dage (de dårlige lå jeg i sengen), have 3 forskellige fysioterapeuter, samt daglig smertestillende. Hurra for en oplevelse!

Med alt dette taget i betragtning forbarmede verdens sødeste fødselslæge sig over mig og min situation, og indstillede mig til igangsættelse. Jeg kunne seriøst have giftet mig med hende (undskyld Morten skat :D). Det var på én og samme tid en mega forløsning og mega angstprovokerende!
Igangsættelsen skulle finde sted 38+0 fulde graviditetsuger eller den 18.09.18.
Tænk sig at på forhånd kende nogen vol.2‘s fødselsdag. Dagen hvor jeg skulle lide, skrige, være ynkelig, have ondt, ville give op, ramme bunden af det sorte hul, for til sidst at være den stærkeste version af mig selv nogensinde og føde vores datter! Det var den mest surrealistisk følelse!

.. Og så det blev den 18.09.18, dagen vi havde ventet på de sidste 2 uger, som forøvrigt havde føltes som 2 år! Vi havde allieret os med min mor, som skulle bo hos os, og passe nogen vol. 1, mens vi fik klaret ærterne på fødegangen.
Aftalen med fødegangen gik i alt sin enkelthed ud på at de ville kontakte os, når de kunne se at de havde en jordemoder ledig til os. Super fint, da jeg tænker at ingen ønsker at føde uden en jordemoder! (Medmindre man bor langt ude i den øde skov og føler sig i et med naturen? hvad ved jeg? Det er ihvertfald ikke noget for mig!)

Vi er løbende i kontakt med fødemodtagelsen som undskylder at de endnu ikke har haft frie hænder til os (nu er det jo sådan set ikke deres skyld hvem og hvor mange der går i fødsel), så det tog vi nu meget stille og roligt!
Det var på én og samme tid, den korteste og den længste dag i min graviditet!
Og så ringede telefonen …. Det var nu!
Hvor var det ambivalent at skulle kysse nogen vol 1. farvel, for sidste gang med stor mave og køre afsted imod Hvidovre, velvidne at vi ville vende hjem med hans lillesøster.
Ikke noget ud og ind af modtagelsen, ikke nogen vurderinger eller frygtelige pillecocktailes, ingen skuffelser! Nej et planlagt og forhåbentligt roligt fødselsforløb lå lige for næsen af os.
Vi ankommer og bevæger (læs snegler) os imod fødemodtagelsen hvor de indledende undersøgeler skulle foretages. Alt så fint ud! godt 4 cm åben, moden og klar til at få taget vandet da ….. endnu en mere akut end jeg springer foran i køen..

Nå på med bukserne og ud og luske en tur på de stille gange på Hvidovre. Det var først på aftenen og på denne tid af døgnet sænker sig en helt speciel ro over et hospital (sagt af sygeplejerske som elsker aftenvagter, men alt for sjælendt har dem da de passer EKSTREMT dårligt ind i en børnefamilie-hverdag). Jeg er vild med den ro!
Jeg tankede op til det store fødemarathon med noget så næringsrigt som en træstamme fra 7/11 og en faxe kondi 😀 ..
Vi var blevet bedt om at indfinde os på fødemodtagelsen igen efter en times vandring eller træstammespisning, så en halv time før mødetid sneglede vi os igen af sted (med bækkenløsning og nu rullestol skal man seriøst indregne transporttid). Vi ankom og NU havde de tid til at tage vandet. JUHUUUUUUU! Nu kom adrenalinen også snigende! Det var nu, hold kæft hvor var de syret!
Nå bukserne af og op på briksen.
Morten blev bedt om at hold mit ene ben, så jordemoderens arbejdsstilling blev fordelagtig for hende. Det tænkte jeg nu ikke videre over, da Morten selv tog imod nogen vol. 1 da han blev født og ikke på nogen måde blev slået ud eller dårlig af dette! Da jordemoderen så har – hvad der føles som hendes halve arm MED modhager – oppe i mit underliv og fostervandet vælter ud som en svensk elv ved forårstid, kan jeg fornemme på Morten at han ikke er helt comfy i situationen. Hans kropssprog signalere ligesom – HJÆLP MIG!!! ligesom farven i hans ellers sommerbrune ansigt ændre sig til død askegrå, og så blev manden sgu dårlig. Sikke en start! Dog ikke mere dårlig end at han holdt sammen på sig selv for min skyld, blev stående og holdt mit ben til elven havde bruset færdig!
Jeg blev nu udstyret med en skøn nettrusse med tilhørende bind (læs voksenble) som jeg er sikker på at det meste af det danske kongehus kunne bo i, og så ellers sendt på endnu en gåtur. For vi ville jo allerhelst at veerne bare kom af sig selv! Drømmesenarie!
.. Og vi gik! for dem af jer som aldrig har været på Hvidovre, så er det én lang gang. Rimelig simpelt at skulle gå ve-tur der! Trods min bækkenløsning, blev jeg stædig! Jeg VILLE gå, jeg VILLE gå selv og jeg VILLE have naturlige veer! Så vi gik! Først ned til den ene ende, op til 1. etage og så begik vi os ellers ud på de ca. 600m ned til den anden ende. Omkring midtvejs fornemmede jeg en murren i føderegionen, som jeg næste ikke turde håbe på var begyndende veer, men det var det! 20 min efter vandet var taget. HURRAAAAA! og så startede det hårde arbejde!

Jeg havde inden fødselen forberedt mig på metoden “Smertefri fødsel”. Jaja! Er der sikkert nogle der tænker, man kan overhovedet ikke føde smertefrit! og NEJ, det kan man ikke! Men man kan i min overbevisning føde kontrolleret og trænet! Så kontrolleret og trænet at man har fuldstændigt styr på sin krop under veerarbejdet, således at vesmerterne ikke bliver ukontrolleret og din fjende men at du byder dem velkommen, er i dem så de bliver din samarbejdspartner henimod mødet med din baby!
Det lyder jo alt sammen, vældig fint og flot, måske også en anelse alternativt, men det virkede! (ihvertfald lige indtil jeg ramlede lige ned i det store sorte udmattede vehul).

.. Og der hang jeg så, omkring Mortens hals hvergang en ve meldte sin ankomst. Hold kæft hvor må jeg have været tung! 😀 Men han stod der, min klippe, min tryghed min mand, og holdt mig hver evig eneste gang, mens han hviskede kærlige ting i mit øre til veen var forbi.
Vi arbejdede sammen!

Nå men nu skulle denne puste og stønne teknik altså tages i brug! For der gik ikke længe fra den første murren til de regelmæssige veer meldte deres ankomst. Og der hang jeg så, omkring Mortens hals hvergang en ve meldte sin ankomst. Hold kæft hvor må jeg have været tung! 😀 Men han stod der, min klippe, min tryghed min mand, og holdt mig hver evig eneste gang, mens han hviskede kærlige ting i mit øre til veen var forbi.
Vi arbejdede sammen!
Da vi efterhånden har skiftevis vandret og hængt i 1,5 times tid, mener Morten bestemt at det er tid til at gå til fødegangen, hvis ikke jeg altså har lyst til at føde ude foran ortopædkirurgisk afdeling.
Jeg var nu ikke helt enig, for jeg mente bestemt godt at jeg stadig kunne være i veerne. Men han fik sin vilje (hvilket måske også var meget heldigt), og vi indfandt os på fødegangen ved 23 tiden om aftenen.
Vi blev mødt af den sødeste jordemoder i døren som viste os hen til en drøm af en fødestue!
Jeg havde et kæmpe ønske om at komme i vand, så de havde fundet den største fødestue på Hvidovre til mig! Alt var godt! Indtil .. Verdens sureste et eller andet, indfandt sig på stuen med et klyx…. Hvorfor hun var sur kan jeg kun gætte på, men helt ærligt, hvor fedt er det også lige at skulle slutte sin vagt med at sprøjte 250ml saltvand op i røven på en klynkende kvinde? ..

Jeg blev sendt i brusebad og jeg insisterede på at Morten skulle gøre mig selskab på badeværelset. Så der sad manden, iført lange bukser og bluse i et lille bitte MEGET fugtigt og 50 grader varmt badeværelse og talte mine veer. Efter hvad der føltes som alt for kort for mig, men sikkert som en evighed for Morten, nåede vi til et sted i fødselen hvor Morten mente det ville være smart at være på en fødestue og ikke i et lille bitte badeværelse. Men det krævede hans bedste overtalelsesevner at få mig ud fra den dejlig varme bruser og dens smertedæmpende kræfter! Og iøvrigt kunne jeg jo ikke gå ind til fødestuen, for jeg havde glemt mine bukser og jeg ville ikke færdes på FØDEGANGEN?!?! uden bukser på. Den lader vi lige stå ….
På magisk vis (med eller uden bukser husker jeg ikke) indfandt vi os igen på stue 8.
Men den sure kvinde fra tidligere havde skræmt mig. Hun havde skræmt mig så meget at jeg tiggede og bad Morten om ikke at ringe efter en jordemoder for tænkt nu hvis det var hende den mugne der kom ind? Hun ville være alt det jeg frygtede.
Men Morten var igen insisterende og hev i den røde snor.
Jeg bad alverdens bønner og trommedansede imaginært for at de højere magter skulle være på min side, og det var de!
Ind kom nok jordens rareste jordemoder kvinde Tina!
Mine bønner var blevet hørt!
Vi fik hilst i mellem alt min pusten og stønnen, og vi fik fortalt vores fødselsønsker! Hun var helt på vores hold!

Jeg var i virkeligheden skide bange for at der ikke var sket i skid oppe i min fødekanal, og at de efterhånden vanvittige smerter havde været forgæves…

Morten ville meget gerne at jeg igen (han aner ikke hvad han snakker om …) blev undersøgt indvendigt, for at få en status på fødselen. Men ja skat, lad mig da endelig få en halv arm op i underlivet igen nu. Så vi alle kan få ro i maven.. MÆND!
Jeg var i virkeligheden skide bange for at der ikke var sket i skid oppe i min fødekanal, og at de efterhånden vanvittige smerter havde været forgæves. Men igen var nogen på vores side, og alt det min krop havde modarbejdet mig i graviditeten var fortid og nu var min krop den perfekte fødekrop (åbenbart! …)
7 CM ÅBEN?!?!? say what!
Så skal vi snart holde fødselsdag udbrød min nye bedste veninde Tina! Hun fik en smugle småtravlt!
Badekarret blev fyldt, ét styks smerteforpint vraltende mama blev bukseret over kanten og ned i det varme vand. Der lå jeg så og skvulpede rundt alt imens veerne væltede ind over mig og Morten løb i pendulfart mellem håndvasken med de varme klude og mig i badekarret. Nu var vi igang, sådan rigtigt for alvor igang!

.. For hvor vanvittigt det end lyder var mit største ønske at få lov at til at være tilstede i fødselsen og mærke min krop arbejde – og det skal jeg love for at den gjorde!

Tina var rolig! Ikke den store tilhænger af div. måleinstrumenter, elektronikdimser eller alle mulig andre forstyrrende apparaturer! Det var dejligt!
For hvor vanvittigt det end lyder var mit største ønske at få lov at til at være tilstede i fødselsen og mærke min krop arbejde – og det skal jeg love for at den gjorde! Jeg havde de mest vidunderlige vepauser med plads og overskud til at snakke og joke og når veen kom og indvaderede min krop forsvandt jeg ind i en helt anden verden hvor jeg kæmpe med alt hvad jeg kunne og havde lært for at arbejde med smerterne.
Og sådan gik det, lige indtil jeg faldt ned i et stort sort hul, som var dybere end jeg havde kræfter til at kravle op af!
Nu, mere end nogensinde før, havde jeg brug for Morten og igen var han der!
Jeg var parat til at gå hjem, jeg ville ikke mere og kunne bestemt ikke rumme mere smerte! Men igen viste Morten hvorfor han er den helt perfekte mand for mig! Han tog mine arme om hans nakke, fortalte mig ting i mit øre som gav mig kræfter til at holde ud og fortsætte.
Der hang jeg, udover kanten med armene slynget om nakken på min gennemblødte mand, og så kunne jeg mærke at det var nu! Jeg skulle føde!
Op til dette NU, føltes det som om at jeg forsvandt ind og ud af bevidstheden af bare udmattelse og smerte, så derfor står denne overgang enormt klart for mig!

Jeg skal SKIDE! det var jeg sikker på, eller ved nærmere eftertanke skulle jeg føde. Men for dælen det føles ens! (fødsels nok bare lidt mere smertefuldt).
Tina siger nu til mig, at jeg skal gøre hvad med min krop fortæller mig, hverken mere eller mindre! Og det virker! Jeg kan mærke det virker! Endelig at kunne få lov at arbejde med, istedet for bare at skulle holde ud, sikke en befrielse! Og det går stærkt!
Jeg er en powerkvinde med skjulte kræfter!
Tina beder mig mærke efter “indvendig”, så jeg får følelsen af hvor tæt jeg er på målet!
.. Og dér! Lige dér er hendes lille hoved! Nu er det nu!
Morten vil som med nogen vol. 1, gerne tage imod, og det skal han selvfølgelig! Så Tina beder ham komme ned i hendes arbejdsområde, mens jeg skriger at nu bliver SOSU’en nødt til at holde mig hånden, for det har jeg brug for!
Inden jeg skal føde hovedet giver Tina mig klare instrukser på at jeg for ALT i verden IKKE må presse hende ud, men jeg skal puste hende ud.
Nå ja, helt sikkert, for overskuddet er da lige til lidt mere teknik nu, men selvfølgelig vil jeg da prøve at modarbejde min pressende krop her på falderebet … Og jeg gør det! Jeg gør alt det Tina beder mig, uden at tøve. Jeg puster og puster som om jeg aldrig har lavet andet hele mit liv, og så var hovedet født.
Morten ser som den første vores lille pige, der under vandet og stadig halvvejs indeni mig. Det var vildt!
Tina instruere nu min private jordemoder Morten i hvordan han skal tage fat om skulderne når de er født og holde hende under vandet i ca. 1 minut så ikke hun får et chok. Og der kom hun! Kl. 01:21 står Morten med vores datter under vandet i fødekarret, jeg har seriøst verdens sejeste mand!
Jeg får nu også fat på hende og i fællesskab løfter vi lille Alma op på mit bryst.

Jeg græd! Jeg græd af glæde, af lettelse, af kærlighed og ikke mindst af stolthed! Stolthed hvor mig selv, min krop, vores samarbejde og vores datter! Det var smukt!
Se sagde jeg! Jeg gjorde noget rigtigt!

Tak for fordi du læste med!
Kærligst Julie alias Nogensmor

Ohh my’ !! Mommy is going out ..!!

.. JA! jeg var var ude, og JA! jeg hyggede mig! Så inden I ringer til Mor-politiet, ammemafiaen og de sociale myndigheder eller måske starter en anden form for mor-shaming, så husk lige på at, nogen også har en far 😉 .. 

Nå men lad os starte lang tid før i lørdags! For det at skulle ud som ammende mor, kræver at man tager et valg om hvad baby skal indtage når nu brysterne går til fest.
Jeg valgte at jeg ville lave et mindre fjernlager af den gode fede moderfløde i fryseren, og det kræver altså en del arbejde! Jeg må lige indskyde at jeg absolut INTET har imod erstatning (i visse kredse er det jo nærmest = kriminalitet), men jeg erfarede med nogen vol.1, at hans mave gik fuldstændig banans, og hvis jeg ikke havde et kolik-dæmonbarn før ondt i maven, så fik jeg det altså når han havde ondt i maven .. 
Så da jeg vidste at jeg skulle ud og svinge træbenet, tog jeg en beslutning om at jeg ikke turde gamble med nogen vol.2‘s mave, og indtog positionen som malkeko. For det er sådan man føler sig! Hvis ikke man har en glubsk babyshark hængende i attributterne, så sidder man og moser på en brystpumpe – Arla! Just call me! 
MEN! det lykkedes! og den halve fryserskuffe blev fyldt op med de våde vare! 

.. OG så blev det lørdag! Dagen hvor mor skulle støves af og træbenet skulle vise sit værd! 
At skulle ud af døren til en bestemt tid som mor, kræver at dagen er mere minietuiøst planlagt end en militær NATO øvelse i Østersøen! Hvem gør hvad hvornår? hvad tid skal der spises, soves, barberes ben, tørres hår, skiftes ble og ikke mindst ammes, for at det hele kan hænge sammen, ingen lider overlast og at der ikke kommer gylp i det NYVASKEDE hår eller på kjolen (som du i dagens anledning har fået skruet dig ned i)! 
Så efter at have ageret hærføre og have udkommanderet gøremål hele dagen blev det min tur til den store forvanding – fra joggingtøj til partydress! 
Denne manøvre kræver ligedele tid, udstyr, forberedelse og fred! For ærligt, hvem kan lægge make-up uden at komme til at ligne noget der ville gøre selv Donald Trump misundelig, med en 2 årig tornado med på badeværelset? 
Nå men det lykkedes mig at få kørt så meget primer, concealer, foundation og pudder i hovedet at man kun i den helt rigtige belysning ville opdage de kroniske sorte render under øjnene. Panda-looket er det nye sort – jeg siger det bare! ..  
Så skulle jeg skrues ned i noget som var lidt strammere end hverdagens joggingtøj. Let’s be hornest! Det kræver sgu en del spandex, af den rigtig stramme slags! Sådan noget er jeg gudskelov den lykkelige ejer af! (Det burde helt ærligt følge med når man forlader fødegangen!). 

Tillykke med den lille ny! Her er babys CPR nummer, og en spandex trusse til mor, der er stadiet før et 1700-tals korset .. Held og lykke med at trække vejret!

Man må lide for skønheden, sagde de! og hvem er da også nogensinde død af ikke at trække vejret en hel aften? .. 

Nå men iført min Donald Trump maskering,  mit spandexkorsettet og partykjolen, så lignede jeg noget nær et af de menneske der får sammenhængende nattesøvn! Hurra for det! 

For øvrigt var det en julefrokost med nogle af mine aller bedste veninder, som jeg havde snøret mig ind i spandex for! Jeg er sikker på at de var jævnt ligeglade med min mundering, men det var jeg ikke! 

Det var en fantastisk aften! Deres selskab går man aldrig galt i byen med! De er min selvvalgte famile! Uden dem ville jeg ikke være det menneske og den mor, som jeg er og gerne vil være! Tak for jer <3 
Nå men aftenen bestod af en 4 retters nytænkt julefrokost menu. Vi syntes selv at vores genialitet ingen ende ville tage, da vi havde fundet på at nytænke de klassiske julefrokost retter til noget nær gourmet (ihvertfald hvis man spørger os). Selvfølgelig skulle alle disse udsøgte retter akkompagneres af drikkelse i diverse farver, samt med og uden bobler! Vi er jo genier! NOMA i ringer bare!… 
Og ingen julefrokost uden pakkeleg! Så efter endt indtagelse af vores genistreger, så blev raflebæger, terning og de altid interessante gaver fundet frem. 
Jeg sværger! Sådan en pakkeleg kan få det værste frem i folk! Det kan forvandle selv den mest velafbalancerede kvinde (haha! sådan en findes ikke!) til et vildt og glubsk monster, hvis eneste mål i tilværelsen er at nakke alle de andres pakker OG smide terningen væk! Men sådan er vi jo selvfølgelig ikke .. (den lader vi lige stå for sig selv!)
Jeg tror jeg slutter med bare at vedhæfte lidt billeder, de beskriver vidst resten af aftenen bedre end jeg kan! 

Tak fordi du læste med! 
Kærligst Julie alias Nogensmor 

New kid on the Blog …

New kid on the Blog …

..”Det ville være rigtig godt hvis dit første indlæg er en velkomst til din blog, sagde de..” 

Jamen det vil jeg da så prøve, så nu vil jeg begive mig ud i den ædle kunst – at blogge. 
Hvem er Nogen? og hvem er Mor?  

Lad os starte med Mor!.. 
Hvem er jeg? tja det har jeg også spurgt mig selv om temmelig mange gange efterhånden! Men jeg kan da altid starte med det faktuelle jeg hverken kan eller vil (måske lidt alderen) løbe fra! 
Mit navn er Julie Ida Møller Nielsen (Langt! – I know, jeg er gift). Jeg kom til verden en eftermiddag i Marts for 26 år siden. Til daglig husere jeg i Rødovre, som for indfødte Københavnere nærmest er provinsen (alt vest for Valbybakke er landet), men for mig som bonderøv (jeg er født og opvokset på Lolland), er det den helt perfekte kombination af “landlig idyl”, grønne områder og tilstrækkeligt med offentlig transport, som af og til kan transportere mig ind på den “rigtige” side af Valbybakke, så jeg kan få et sus af storbyen!  
Jeg er gift med Morten, som jeg for ca. 2,5 år siden swipede “right” til, og traadaaaaah!!!!!! Der var et match! Så drak jeg mig mod til og skrev til ham (selvom det jo altid er fyren der skal skrive først – NOT), og her er vi idag! 
Sammen har vi de omtalte – nogen – som er Elliot Storm fra Januar 17′ og Alma Ida fra September 18′. 
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder på en af landets mest specialiserede Infektionsmedicinske afdelinger, når jeg ikke er på barsel … 
Jeg er ikke bange for at sige ting højt og derfor vil der indimellem også komme indlæg om desværre stadig tabubelagte emner som psykisk sårbarhed. Jeg har nemlig selv en smugle (læs: en del) erfaring at trække på fra mit eget liv. Dette vil blive krydret med humor, selvironi og lettere sarkasme. For selvom det er sårbare emner, så er det min personlige fortælling og hvis ikke jeg havde min humor og selvironi så havde jeg et meget kedeligt liv! Der skal altid være plads til smil og latter! 

Nå men nok om mig! .. Hvem er så de der nogen? 
Egentlig er de overhovedet ikke “bare” nogen, de er mine børn! Mine børn som jeg elsker fuldstændig betingelsesløst helt op til månen og endnu længere ud i universet! Så fik vi det slået fast! Så nogen er altså ikke fordi jeg ikke kan forholde mig til mine børn, ikke elsker dem, eller noget som helst andet. Nej nogen opstod for mig da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Elliot. For lad os bare være helt ærlige, det var ikke rigtig meningen at jeg skulle have børn lige der! Det var jeg helt overbevist om at jeg på ingen måde var klar til! Jeg kunne knapt håndtere weekendens tømmermænd, som efterhånden var begyndt at vare til Tirsdag eftermiddag, så hvordan skulle jeg så kunne håndtere at være nogens mor? .. 
Det fandt jeg da så heldigvis temmelig hurtigt ud af at håndtere og den nogen som havde valgt mig som sin mor, viste sig at være den mest fantastiske søn man kunne forstille sig (hvis vi lige ser bort fra kolikken)! 
Den anden nogen, som viste sig at være min datter Alma, skulle heller ikke fra start af gøre livet nemt for sin mor. Inden jeg overhovedet kunne tisse de 2 famøse streger på den der pind, så nedlagde nogen vol.2 mig med så voldsom kvalme og opkast, at jeg måtte indlægges til gentagende væskebehandlinger. Kvalmen og opkastningerne varede ved hele min graviditet og samtidig vandt jeg så også bækkenløsning, så jeg skulle humpe rundt på krykker og føle mig som en invalid. 
Så det der med at graviditet ikke er en sygdom, det er i ordets forstand også sandt nok, men er du gal man kan blive syg af de ting en graviditet også kan føre med sig! 
Jeg hader at være gravid! … Men jeg ord kan ikke beskrive hvor højt jeg elsker de nogen som valgte mig som deres mor!.. 

Jeg vil lave oplæg når den 2 årige tornado og lillesøster tillader det, og når alenetiden ikke skal bruges på et langt varmt bad eller en fredelig tur i Netto! 
Jeg håber du som læser vil sidde tilbage med følelsen af at du ikke er alene og et smil på læben!  
 
God læselyst! 
Kærligst Julie alias Nogensmor

De nogen som det hele handler om!